Ægtepagter og testamenter

OM ÆGTEPAGTER:

Ægtepagter regulerer formueforholdene mellem ægtefæller og/eller registrerede partnere.

Dansk rets hovedregel er formuefællesskab, og ønsker man at ændre på dette, skal der udarbejdes ægtepagt. Formuefællesskabet er derfor summen af begge ægtefællers delingsformue. Begrebet “fælleseje” er udgået med den nye lov om ægtefællers økonomiske forhold, populært kaldet “Ægtefælleloven”, som trådte i kraft den 1. januar 2018, som afløser for Retsvirkningsloven eller Æ II fra den 1. januar 1926. Lovgiver har bibevaret udtrykket særeje, som giver 8 forskellige løsningsmodeller for særejeformen. ” Fælleseje” betegnes nu i lovteksten, som delingsformue. Såfremt man ikke ønsker delingsformue, skal der oprettes ægtepagt, i en eller anden form, som sikrer ens ønsker om formuens/formuernes deling, som efter ægtepagtens gyldige oprettelse ikke er en “ligedeling”. Der er mange muligheder.

Og der kan være mange gode grunde til at sikre parrets eller en af parrets formuegenstande eller andre ejendele herunder fast ejendom.

Arveretlige betragtninger kan også indgå som motiv, og et samtidig med ægtepagten oprettet testamente kan supplere det, som man har ønsket med ægtepagten. (Læs mere under testamenter).

En ægtepagt ændrer typisk formuefordelingen mellem parterne, og dette er også en af hovedbegrundelserne for oprettelsen af en ægtepagt, sammen med begrundelsen: en forebyggelse af økonomiske risici situationer.

Jeg kan ikke sige det klarere: der kan være mange penge at spare.

Ægtepagten skal tinglyses for at være gyldig mellem de to parter. Uden tinglysning er dokumentet værdiløst, og uden retsvirkning. Gaver mellem ægtefæller er nu gyldige uden tinglysning. Ægtepagten behøver ikke mere efter den nye lov en fysisk underskrift.

Kravet om oprettelse “under parternes hånd” er ophævet, ægtepagter, oprettet før Lov Om Ægtefællers Formueforhold, og som ved en forglemmelse ikke blev underskrevet, er ligeledes nu gyldige.

En af de mest benyttede særejeformer er det såkaldte skilsmissekombinationssæreje, som normalt forstås , som fuldstændigt særeje for den længstlevende af ægtefællerne, hvor førstafdødes død, forvandler hans/hendes særeje til fælleseje, til gavn for den længstlevende. Det juridiske navn for ordningen er: ægtefællebegunstigende skilsmissesæreje med kombinationssæreje.

Tinglysningsafgiften udgør p.t. kr. 1.660,00

Se nedenfor hvad jeg, som advokat rådgiver og vejleder om blandt andet, og om arbejdsydelserne:

• Journalisering af sagen/sagsoprettelse.
• Oprettelse i bogholderiet.
• Bekræftelse på sagens modtagelse.
• Telefoniske ekspeditioner.
• Email ekspeditioner.
• Andre skriftlige ekspeditioner.
• Kontormøde.
• Gennemgang af de mulige formueordninger, sammenholdt med klientens ønsker.
• Orientering om gavedispositioner.
• Orientering om arveregler.
• Orientering om interessekonflikt, anden parts samtykke.
• Orientering om tinglysningsafgift.
• Orientering om tinglysningsmåder, digitale fuldmagter, nem-id m.v.
• Prøvetinglysning af ægtepagten.
• Klientorientering.
• Endelig tinglysning.
• Hjælp til digital underskrift, om fornødent.

Tinglysningsafgiften udgør p.t. kr. 1.660,00

OM TESTAMENTER:

Når man er og befinder sig i et samfund, hvor familiemønstrene har ændret sig og stadig er under markant forandring, vil det ofte være nødvendigt at oprette testamente. Og når det er oprettet, jævnligt at få et check på testamentet om det stadig er aktuelt og ”up to date”. Lovgivningen på området ændrer sig også.

Det er også nødvendigt at oprette testamente hvis man ingen familie har, med mindre man ønsker, at Staten skal arve.

Et testamente er udtryk for ens sidste vilje, så man kan bestemme hvad der skal ske med ens ejendele/formue, når man er afgået ved døden, og om hvem der skal arve, og hvor meget og på hvilken måde/vilkår.

Gør det i god tid og mens tid er.

Hovedbegrundelsen for at oprette et testamente er, at man ligesom mens man lever og bestemmer over sine ejendele, efter testamentet kan bestemme, hvad der skal ske med ens formuegoder efter, at man er afgået ved døden.

Det er af overordentlig stor betydning, at det man har skabt igennem livet kanaliseres ud til den eller de eller det (velgørende institutioner), som man som arvelader kunne tænke sig at begunstige/betænke.

Det er vigtigt at vide, at en stor gruppe slægtninge arver efter loven, men at man også selv kan påvirke og bestemme arveandelenes størrelse og den karakter arven skal have for den pågældende arving eller legatar.

Der findes selv den dag i dag desværre mange eksempler på, at en arv bliver fordelt stik imod det, som arvelader (testator) har ønsket. Disse situationer er desværre også egnede til at skabe familiemæssige problemer.

Det bedste og sikreste er, at jeg som advokat opretter et notartestamente. Gebyret til notaren udgør for tiden kr. 300,00

Nedenfor er der eksempler på hvad min rådgivning går ud på eller består af:

Arbejdsydelserne omfatter, ikke udtømmende opregnet:

• Journalisering af sagen/sagsoprettelse.
• Oprettelse i bogholderiet.
• Bekræftelse på sagens modtagelse.
• Telefoniske ekspeditioner.
• Email ekspeditioner.
• Andre skriftlige ekspeditioner.
• Første kontormøde.
• Testators historik, gennemgang af eventuelle foreliggende testamenter.
• Afvejning af testators situation og ønsker, sammenholdt med testationsmulighederne.
• Om testationsformerne.
• Om arvens karakter.
• Orientering om afgifter.
• Om afgiftsnedsættelser.
• Om restarving.
• Orientering om ændringsmuligheder.
• Kompetencer.
• Om båndlæggelse.
• Om skiftemuligheder.
• Om advokatindsættelse med substitutionsret ( en anden kan træde
  i stedet ).
• Om pensioner.
• Om commorientes/samdøende.
• Om gravstedsønsker, jordfæstelse, begravelse, bisættelse.
• Om vedligehold, omkostninger og periodelængde.
• Om specielle ønsker.
• Udfærdigelse af testamentsudkast/eventuel codicil til klientens egenkontrol og eftersyn.

Endelig udfærdigelse af testamentet med notarialgenpart.
Herunder eventuel annullation/genkaldelse af tidligere testamentariske dispositioner.

Your Content Goes Here